Mundbetændelse

Akut mundbetændelse (Herpetisk gingivostomatitis) opstår hovedsagligt hos børn under fem år. Sygdommen forårsages af infektion med Herpes simplexvirus, som er samme virus som forårsager forkølelsessår.

Under udbruddet har barnet ofte feber og kan være sløj. I munden ses talrige små blærer, der brister og danner sår på tandkød, tunge, kinder og læber. Infektionen varer typisk ca. 10 dage.