Tandpine (nervebetændelse)
En nervebetændelse opstår, når bakterier trænger ind i nerven. Hyppigst er det et hul i tanden, som er så dybt, at bakterierne breder sig ind til nerven. En nervebetændelse vil typisk give en grim tandpine. Det kan være svært selv at udpege, hvilken tand, det gør ondt i. Det kan føles som om, smerten sidder i nabotanden, kæbehulen eller sågar i øret, og nogen oplever en hovedpine i forbindelse med tandpinen.
Samtidig med at betændelsen udvikler sig ud til rodspidsen, dør nerven. Når nerven er død, opleves der kun smerte for varme, måske er tanden kun øm for tryk, og den føles for høj pga. trykket inde i tanden. Tanden kan i den forbindelse også skifte farve. Går der hul på betændelsen, opstår der en fistel, en bumselignende knop i nærheden af den dårlige tand. Her løber pus og materie ud igennem, hvilket ikke smager godt, nærmest råddent. Når først fistlen er opstået, mærker man sjældent noget til betændelsen i form af smerter, da den jo hele tiden tømmes ud gennem fistlen. Er tandens nerve levende, kræver behandlingen bedøvelse. Hvis den derimod er død, er det som oftest ikke nødvendigt med bedøvelse.
Behandling af nervebetændelse
Behandlingen indledes med, at der laves en åbning ind til nerven. Herefter renses rodkanalen fri for nervevæv, blodkar og betændelse med små rodfile, som kan raspe kanalens inderside og udvide den. Rodkanalen skylles med en bakteriedræbende væske. Under udrensningen af kanalen afgøres den præcise længde af roden enten på et røntgenbillede eller elektronisk. Der lægges et bakteriedræbende middel ind, og der lukkes med en midlertidig fyldning. En rodbehandling kan ikke altid gøres færdig på en gang.
En frisk nerve, som skal fjernes, f.eks. pga. en ekstrem følsom tandhals, kræver ikke den samme udrensning som en rodkanal med en meget betændt og forrådnet nerve, der skal renses og skylles flere gange med 1-3 ugers mellemrum. Det samme gælder, når betændelsen har bredt sig til rodspidsen og ud i kæbeknoglen.
Først når man er sikker på, at tanden er helt fri for betændelse, lægges den endelige rodfyldning, som består af et gummiagtigt materiale og lidt rodfyldningscement. Endelig kontrolleres rodfyldningen på et røntgenbillede, og der kan lægges en afsluttende fyldning i tandkronen.
Efter behandlingen kan der være tale om en smule smerte/ømhed, hvor almindelig smertestillende medicin kan tage smerterne. Fortsætter smerterne eller tager de derimod til, skal tandklinikken kontaktes igen.