Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
Fag og forening

Fag og forening

Tandplejere er både ansat kommunalt, regionalt, herunder hospitalsregi, i undervisningssektoren og i den private sektor.

Endvidere tæller foreningen en række privatpraktiserende tandplejere med egen klinik.

Dansk Tandplejerforening (DTP) varetager tandplejernes faglige og uddannelsesmæssige interesser samt forhold vedr. løn og arbejdsvilkår og har forhandlingsretten om overenskomster med arbejdsgivere. Overenskomster findes på tandplejernes medlemsweb.

Dansk Tandplejerforening er med i Sundhedskartellet og International Federation of Dental Hygienists (IFDH). Foreningen blev stiftet den 22. maj 1974 og tæller i dag ca. 1.500 tandplejere.