Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
6 – 12 år

6 – 12 år

Når barnet er ca. 6 år, kommer den første blivende kindtand, også kaldet 6 års tanden, der sidder bagerst i tandrækken. Så snart man kan se tanden, er det vigtigt at børste den grundigt, da der nemt kan opstå hul i denne tand. Her er det godt at børste på tværs af tandrækken.

Fra barnet er 6 til 12 år udskifter det alle sine mælketænder og får blivende voksentænder. Der skiftes i alt 20 mælketænder, og 28 blivende tænder kommer til.

Rokketænder

Mange vil opleve, at den nye tand bryder frem, mens mælketanden ikke er gået helt løs. Det er sjældent, at tandplejen behøver at trække tænderne ud, langt de fleste tænder kan rokkes ud ved egen kraft.

Hjælp til tandbørstningen til ca. 12 år

Barnet har brug for hjælp til tandbørstningen, indtil de er minimum 10 år gamle, nogle i længere tid. Man kan tjekke tandbørstningen derhjemme ved at bruge de røde farvetabletter, der farver plakken rød på tænderne. Hvis der er flere tænder, der ikke er børstet rene, bør forældrene hjælpe barnet med tandbørstningen, til det er helt klar til at overtage selv.

I den periode, hvor barnet taber mange tænder, og der er flere løse tænder og nye på vej, kan det være en god hjælp for barnet, at forældrene hjælper af og til. I denne periode er det også muligt at spore sig mere ind på tandstillingen, dvs. hvordan udviklingen i kæberne forløber, og hvordan tænderne sidder. Tandplejen undersøger tandstillingen ved hvert eftersyn og tager stilling til , om det er relevant med en specialist til at vurdere barnets behov for tandregulering.