Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
Mundskyl

Mundskyl

Mundskyl er et kosmetisk produkt, der ikke kan erstatte tandbørstning og tandtråd og bør kun anvendes midlertidigt og som supplement i den daglige mundpleje. Mundskyl giver en kortvarig følelse af frisk ånde og ren mund, men løser ikke de problemer, der forårsager dårlig ånde. De fleste mundskyllemidler indeholder endvidere alkohol som konserveringsmiddel, som kan irritere mundens slimhinde, hvorfor produkter uden alkohol er at foretrække.

Ved dårlig ånde bør du altid rådføre dig med en tandplejer for at finde frem til den egentlige årsag. Tandplejeren kan også hjælpe dig med at afklare, hvorvidt du faktisk har dårlig ånde. Dårlig ånde skyldes oftest bakterier på tænder og tunge. Løsningen er omhyggelig rengøring af tænder og tandmellemrum og brug af tungeskraber.

Hvis du anvender mundskyl i forbindelse med tandbørstningen, skal du være opmærksom på, at du ikke får den optimale virkning af fluortandpastaen. Tandpasta indeholder typisk mellem 1.000 og 1.450 ppm fluor, mens mundskyl indeholder ca. det halve. Det betyder, at du fortynder fluorkoncentrationen i mundhulen ved at bruge mundskyl efter tandbørstning, så du ikke opnår den terapeutiske effekt af fluorhuller i tænderne. Det er  også vigtigt, at du ikke skyller munden samt undlader at spise og drikke en halv time efter tandbørstning. Mundskyl bør således anvendes på et tidspunkt midt mellem dagens to tandbørstninger.

Klorhexidin som mundskyl bruges ofte efter et kirurgisk indgreb, hvor tandbørstning ikke er muligt i den opererede region.