Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
Danske Tandplejeres vision for fremtidens voksentandpleje

Danske Tandplejeres vision for fremtidens voksentandpleje

22.01.2019

Tandplejernes mission er, at alle borgere i Danmark har et funktionsdygtigt tandsæt hele livet. I Danske Tandplejeres ‘Vision for voksentandplejen’ kan du se Danske Tandplejeres bud på, hvad der skal rummes i fremtidens voksentandpleje, herunder tandsundhedsfaglige indsatser over for udvalgte grupper.

Vision for voksentandplejeren v/Danske Tandplejere (kort version)

Vision for voksentandplejeren v/Danske Tandplejere (lang version)

Baggrund
Et enigt folketing besluttede i foråret 2018 at gentænke rammerne for voksentandplejen. Baggrunden er en markant forbedret tandsundhed gennem de sidste 25 år, som ønskes reflekteret i opbygningen og styringen af voksentandplejen.

Således ønsker folketinget “at der ses på nye modeller for voksentandplejen, som i højere grad afspejler de seneste års udvikling i tandsundheden, og som sikrer den bedste anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer til gavn for patienterne og som samtidig sikrer at patienterne ikke bliver mødt med større brugerbetaling end i dag”.

Danske Tandplejere bakker op om, at nye rammer for voksentandplejen skal have et klart fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Det er den rette vej at gå set i lyset af både den forbedrede tandsundhed og behovet for effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsnet.

 

 

 

 

 

 

Nyhedsarkiv >>