Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
Parodontitis

Parodontitis

Betegnelsen parodontitis forbindes af mange med løse tænder, men det er kun den sidste del af en lang proces. Parodontitis er en bakterieinfektion, der i større eller mindre grad har nedbrudt den del af kæbeknoglen, som tænderne sidder fast i.

Hent pjece

Ved løse tænder, eller tænder der flytter sig, bør du hurtigst muligt konsultere en tandplejer eller tandlæge.

Parodontitis er i de fleste tilfælde en sygdom, der udvikler sig langsomt, derfor er det vigtigt regelmæssigt at få undersøgt sine tænder for de første tegn, så diagnosen bliver stillet så tidligt som muligt.

Bakterierne der er årsagen til sygdommen er almindeligt forekommende i mundhulen, hvorfor parodontitis ikke kan klares med en penicillinkur på linje med halsbetændelse. Sygdommen kan for de fleste vedkommende stoppes med grundige og hyppige dybderensninger (parodontitis-behandling) Ved disse rensninger renses tænderne for tandsten og plak både over og under tandkødet. Det er yderst vigtigt, at tænderne holdes helt rene hver dag med optimal mundhygiejne efter de anvisninger, der er givet på klinikken.

Parodontitis kan i høj grad føre til dårlig ånde eller dårlig smag i munden, og at man mister sine tænder, hvorfor grundig mundhygiejne og jævnlige, grundige tandrensninger er vigtige. Mange undersøgelser har desuden vist, at ubehandlet paradentose er med til at forværre andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar sygdomme.

Tændernes ophængsapparat (parodontiet)

Tænderne i over- og underkæbe sidder fast i kæbeknoglerne. Fra naturens side er tænderne lidt bevægelige, idet tandrødderne forbindes til kæbeknoglen ved hjælp af små fibre, der i fagsprog betegnes som parodontale fibre, der fordeler trykket, når vi spiser. Tandkød, parodontale fibre og kæbeknoglen udgør tændernes ophængsapparat – parodontiet.

Kilde: Clinical Periodontologi and Implant Dentistry, volume 1, chapter 1, p. 3.

Når tændernes ophængsapparat er sundt er det kun tandkronerne, der er  synlige, mens rødderne, der sidder fast i kæbeknoglen, er dækket af tandkød. Sundt  tandkød er blegrødt og ligner en appelsinhud (med små prikker), der sidder fast rundt om tænderne og danner en naturlig tandkødslomme, der er 1 – 3 mm dyb. Sundt tandkød bløder ikke, når man børster tænder, bruger tandtråd, mellemrumsbørster, tandstikker osv.

Forebyggelse af sygdomme i tandkød og parodontiet

Den bedste forebyggelse af tandkødsbetændelse og parodontitis er at holde tænder og tandmellerum fri for bakteriebelægninger (plak). Plak kan fjernes med almindelig eller elektrisk tandbørste, samt tandtråd, mellemrumsbørste og tandstikker. Spørg din tandplejer til råds.

Diagnosticering af tandkødsbetændelse eller parodontitis

Ved enhvert eftersyn tjekker tandplejer/tandlæge, hvordan tandkød og tændernes ophængsapparat har det. Følgende kontrolleres:

  • Er der bakteriebelægninger og/eller tandsten på tænderne?
  • Bløder tandkødet, eller er der pus?
  • Sidder tandkødet fast omkring tænderne?
  • Er der blottede tandhalse?
  • Er tænderne løse, og/eller har de flyttet position siden sidst?
  • Hvor dybe er tandkødslommerne (pocherne)?
  • Er der knogleforandringer på røntgenbillederne?

Disse spørgsmål danner grundlag for diagnostik og behandlingsplanlægning. Hvis der ikke er plak eller blødning, og tandkødet sidder stramt rundt om tænderne, er der ingen tegn på sygdomsaktivitet. Hvis tandkødet bløder, og der observeres plak/tandsten på tænderne, og tandkødet er løst, rødt og hævet, er der tale om tandkødsbetændelse, i fagsprog kaldet gingivitis. Ved gingivitis er der endnu ikke tale om løse tænder, og kæbeknoglen har endnu ikke taget skade.

Diagnosen parodontitis stilles ud fra de fund tandplejeren/tandlægen finder ved undersøgelsen af tænderne og de røntgenbilleder, der bør tages med jævne mellemrum. På røntgenbillederne vil behandleren kunne se om knoglen ligger i sit naturlige niveau. Ved parodontitis vil knoglen have trukket sig væk fra tandens krone. På mange patienter vil man se knogleforandringer på røntgen, før tandkødet synligt har flyttet sig i munden. Man kan således godt have knogleforandringer, før man selv kan se tegn i munden.

Patienter, der ryger, vil typisk udvise mindre tendens til at bløde fra tandkødet både hjemme og på tandklinikken. Det vil derfor ofte være på røntgenbilleder, man finder de første tegn på sygdomsaktivitet i de tidlige stadier af parodontitis.