Din Tandplejer forebygger, undersøger og behandler
Slibe-/børsteskader

Slibe-/børsteskader

Slibeskader er slid på tanden, som oftest på tandhalsen, forårsaget af en for hård tandbørste, for kraftigt slibende tandpasta og/eller forkert børsteteknik.

Skaderne kan være svære at se selv, men man kan rent faktisk selv opdage dem, inden de bliver for alvorlige. Kan man klikke med en negl i en lille fure i tanden ved tandkødskanten, er det sandsynligvis en slibeskade.

Får man ikke ændret sin børstevane, vil tandhalsen blottes endnu mere, og furen vil gradvist blive dybere.

Regelmæssige tandeftersyn hos din tandplejer eller tandlæge kan afsløre slibeskader i tide og derved forebygges.